Da familien Lundsteen flyttede fra lejlighed til hus, vendte drømmen om en hund tilbage. Men tvivlen om økonomi, tid og ansvar fulgte med. Mødet med Heidi og hunden Ellie ændrede imidlertid deres syn på hundelivet. Pludselig stod det klart, at en delehund også kunne opfylde deres drømme.
I flere år havde Lisbeth og Martin Lundsteen og deres tre børn talt om at få hund. Som i mange andre familier havde børnene presset på for at få det til at ske. Men timingen var der bare ikke rigtig.
Da de flyttede til et hus i Gentofte, begyndte hundedrømmen, men også bekymringerne, igen at fylde."
Jeg synes simpelthen, det var mange penge at give 20.000 kroner for en hund. Og så begyndte jeg også at tænke: Hvad nu, hvis vi finder ud af, at det slet ikke passer til vores liv?" fortæller Lisbeth.
Drømmen og tvivlen gik hånd i hånd
Flere gange havde familien været tæt på at købe en hund, men hver gang kom en anden familie dem i forkøbet. Mens de ventede på det rette øjeblik, lånte de af og til en hund af naboer og venner, som de kunne forkæle.
Det var hyggeligt, men Lisbeth opdagede også noget vigtigt.
"Jeg kunne faktisk godt lide, at hunden kom hjem igen. Det fik mig til at tænke over, om vi egentlig havde lyst til at have ansvaret for en hund hele tiden", forklarer Lisbeth.
Det var i en Facebook-gruppe, hvor man kunne låne og passe andres hunde, at familien Lundsteen stødte på opslaget fra Heidi med overskriften: "Vil du have verdens sødeste hund i ulige uger?".
Heidi var blevet skilt og stod nu alene med en hund i de uger, hvor hun ikke havde sine børn. Samtidig trivedes hendes hund ikke med at være alene i lejligheden.
Alt virkede helt rigtigt
Lisbeth besvarede opslaget næsten med det samme."
Det lød bare helt rigtigt. En lille hund. Heidi og Ellie boede tæt på. Og hun søgte præcis det, vi kunne tilbyde."
Heidi kom på besøg med trøffelhunden Ellie på fire år. Det tog ikke mange minutter, før hele familien forelskede sig i Ellie, og de besluttede at prøve ordningen af, hvor Ellie skulle bo en uge hos sin nye delefamilie og en uge hos Heidi.
Da Heidi kort tid efter skulle ud at rejse nogle dage, flyttede Ellie ind. Familien fandt hurtigt ud af, at hun var en både nem og glad hund, som fulgte dem i alt, hvad de lavede.
Selv familiens far, som havde været skeptik overfor hundeprojektet, blev helt vild med hende.
"Martin har altid sagt, at vi ikke skulle have hund. I dag er det næsten ham, der er mest forelsket i Ellie." Det er ham, der går de lange ture med hende, tager hende med ud i haven og sørger for, at hun får masser af motion”.
Et samarbejde baseret på tillid
Heidi havde gjort det tydeligt helt fra start, at hun ikke havde særlig mange regler, der skulle følges, når Ellie var hos sin delefamilie.
Hun havde givet familien en introduktion til, hvordan Ellie plejede at gøre forskellige ting, men ellers skulle de finde deres egen måde at være sammen med Ellie på.“
Det gjorde det nemt for os at tage Ellie til os. Selvom vores og Heidis værdier omkring det at have en hund er meget ens, er der alligevel forskel på familiers rutiner”.
Det gik overraskende hurtigt med at lære de nye familierutiner at kende.
"Ellie ved præcis, hvilke regler der gælder hos Heidi – og hvilke der gælder hos os. Det var vi ellers lidt spændte på, om hun ville blive forvirret over, fortæller Lisbeth.
Som tiden går, føles Ellie mere og mere som en del af familien. Hun følger dem rundt alle steder i huset, sover sammen med dem, og de tager hende gerne med på ture."
Det føles ikke som om, vi passer Heidis hund. Det føles som om, vi er fælles om hende."
Familien er dog meget opmærksomme på, at det er Heidi, der har det primære ejerskab og ansvar. Det er også Heidi, der betaler alle udgifterne til fx frisør, forsikinrg og dyrlæge. Derfor spørger de hende ofte til råds og sørger for at sende mange beskeder og billeder for at betrygge hende i, at Ellie har det godt.
En delehund blev et win-win for alle parter
Lisbeth er taknemmelig over at have fået muligheden for en delehund og for at prøve, hvad det vil sige at have ansvaret for en hund.
Hun udelukker dog ikke, at familien på et senere tidspunkt vil anskaffe deres egen hund. Samtidig glæder hun sig over, at de kan være med til at løse den udfordring, Heidi stod i.
"Det føles godt, at vi har været med til at give Ellie et godt hundeliv, og at Heidi har fået sin frihed tilbage. Samtidig har vi fået et stort ønske opfyldt.
“Jeg elsker, at vi nu har Ellie i vores liv. Vi har alt det hyggelige ved at have hund – men uden at være bundet hele tiden."
Familien er også bevidst om det store arbejde, der ligger bag en velfungerende hund på fire år.
"Det var total luksus for os at få en hund, som allerede var socialiseret og trænet. En hvalp ville have krævet alene-hjemme-træning og langt mere planlægning."
Om Ellie
Race: Halvt tempelhund, halvt trøffelhund
Alder: 4.5 år
Bor: København og Gentofte
Deleordning: 7 dage hos sin ene familie. 7 dage hos den anden.
Det bedste ved delehundelivet: Det bedste er absolut, at vi har fået lov til at have en hund, uden at skulle have ansvaret hele tiden.
Råd til andre, der overvejer en delehund: Find en delefamilie, du har tillid til, og som du deler værdier med. Det er vigtigt, at man kommunikerer godt sammen.