Klager fra naboerne og en hund, der ikke kunne være alene i lejligheden, fik Heidi til at frygte, at hun måtte vælge mellem sit hjem og Ellie. I stedet fandt hun en delefamilie, som gav Ellie et liv med mere ro og nærvær – og Heidi friheden tilbage.
Da Heidi Jønch-Clausen blev skilt, flyttede hun fra familiens villa i Trørød til en lejlighed i Carlsbergbyen sammen med sine to børn og hunden Ellie på fire år.
Ellie havde hele sit liv været vant til hus, have og rolige omgivelser. Pludselig skulle hun vænne sig til en lejlighed med lyde fra opgangen, smækkende døre og mennesker, der konstant gik forbi.
Det reagerede hun voldsomt på. Hun gøede ved den mindste lyd, og når Heidi tog på arbejde eller skulle ud med veninderne, hvor Ellie ikke kunne komme med, tog problemerne til.
Alle muligheder blev afprøvet
I begyndelsen kom der venlige beskeder fra naboerne, men med tiden blev tonen mere bestemt."
Din hund gør rigtig meget. Kan du komme hjem?"
Heidi gjorde alt, hvad hun kunne. Hun gik ekstra lange ture med Ellie, inden hun tog på arbejde. Hun lod lys og fjernsyn være tændt, prøvede forskellige løsninger i lejligheden, arbejdede med adfærdstræning og forsøgte sig med beroligende piller.Intet virkede. Til sidst kom hverdagen til at handle om én ting: at komme hurtigst muligt hjem til Ellie.
"Havde Ellie det godt? Hvor længe havde hun gøet? Ville der komme endnu en klage?"
Det blev især svært de uger, hvor børnene var hos deres far. Så var Ellie alene hjemme, mens Heidi arbejdede.
Til sidst kom den officielle klage fra ejendommen. Det blev vendepunktet. Men én ting stod helt klart for Heidi. Ellie skulle ikke væk.
"Jeg ville hellere flytte end at skille mig af med Ellie. Hun betyder så meget for os. Det var helt utænkeligt. Så ville jeg hellere flytte igen."
I stedet begyndte Heidi at tænke i nye baner.
"Vil du have verdens sødeste hund i ulige uger?"
En dag skrev hun et opslag på Facebook, hvor hun søgte en familie, som kunne have Ellie de uger, hvor børnene var hos deres far. På den måde kunne Ellie få mere selskab, og Heidi kunne planlægge sin hverdag uden konstant dårlig samvittighed.
Kort tid efter tikkede en besked ind. En familie fra Gentofte havde set opslaget. De var netop flyttet fra en lejlighed på Frederiksberg til hus og have og havde længe drømt om at få hund.
De havde tre børn på 14, 17 og 20 år og masser af kærlighed og tid at give – men havde aldrig haft mulighed for selv at få hund.
Kærlighed ved første besøg
Heidi tog Ellie med ud for at møde familien.Lisbeth, Martin og deres tre børn forelskede sig øjeblikkeligt i Ellie.
Kemien var der også mellem de to familier, som viste sig at have samme afslappede forhold til regler og opdragelse. Heidi fortalte, hvordan Ellie plejede at få sin mad, men understregede samtidig, at familien skulle gøre det, der føltes naturligt for dem. Det vigtigste var, at Ellie følte sig hjemme.
Kort tid efter skulle Heidi være væk nogle dage, og Ellie flyttede ind hos sin nye familie for første gang. Aftalen var enkel: Hvis Ellie virkede utryg, ville Heidi hente hende med det samme. Det blev aldrig nødvendigt.
I begyndelsen var Ellie dog lidt forvirret over at have to hjem, men det varede ikke længe. "Nu ved hun bare, at sådan er hendes liv”, forklarer Heidi.
Et hundeliv med det bedste fra to hjem
Det stod hurtigt klart, at delehunden Ellie trivedes.Hun nød livet med hus, have og en ekstra familie, der havde masser af tid til hende.
"Når hun kommer hjem fra Lisbeth og Martin, er hun altid velstimuleret og helt rolig. Jeg ved, at de går lange ture med hende, leger med hende i haven og giver hende en masse opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at Ellie stortrives med ordningen."
Rent praktisk betød ordningen, at Ellie næsten aldrig er alene. For Heidi ændrede hverdagen sig også.
"Jeg ved, at Ellie bliver behandlet som en prinsesse, når hun er hos sin anden familie. Samtidig har jeg fået min frihed tilbage. Jeg kan tage ud med veninder, arbejde lidt længere eller planlægge ting de uger, hvor Ellie ikke er hos mig."
Som at have et fælles barn
Det, der begyndte som en praktisk løsning, udviklede sig hurtigt til et fællesskab mellem to familier – med en delehund i centrum.
De sender billeder til hinanden, skriver små beskeder og følger med i Ellies liv – uanset hvor hun er - næsten som at have et fælles barn.
Heidi står som udgangspunkt for økonomien og alle de praktiske ting som dyrlæge og frisør. Hun var også indstillet på selv at hente og bringe Ellie. Men familien i Gentofte byder ind, hvor de kan. De kører gerne Ellie frem og tilbage, tilbyder at tage hende til dyrlægen og hjælper til, når der er behov.
Det er tydeligt, at relationen udvikler sig over tid.
“Nogle gange ringer Martin, bare for at spørge, om Ellie ikke skal komme ud og ligge i skyggen i haven, hvis det er meget varmt”, fortæller Heidi.
Det er ikke længere en pasningsordning. Det er et fællesskab omkring en delehund.
Om Ellie
Race: Halvt tempelhund, halvt trøffelhund
Alder: 4.5 år
Bor: København og Gentofte
Deleordning: 7 dage hos sin ene familie. 7 dage hos den anden.
Det bedste og det sværeste ved delehundelivet: At få en delefamilie har forløbet over al forventning. Dog skulle Heidis datter på 12 år lige vænne sig til tanken og at dele Ellie med en anden familie. Nu har hun accepteret, at Ellie har to mødre og en hundefar.
Råd til andre, der overvejer en delehund: Find en delefamilie, der har nogenlunde samme livsindstilling og opdragelsesmønster som dig selv. Så bliver hunden ikke forvirret over mange forskellige regler. Basér forholdet på tillid.
Læs også familien Lundsteens historie om at få Ellie ind i deres liv: "Verdens sødeste hund i ulige uger"